find-erhvervslokaler.dk: Lokaler til erhverv

Lokaler til erhverv

På Find-erhvervslokaler.dk kan du få hjælp til din søgning efter erhvervslokaler i hele Danmark. Klik ind på de enkelte byer for at læse mere om fordele og ulemper for din virksomhed, eller start din søgning efter ledige erhvervslokaler til leje eller salg ved at klikke på linksene i højre side.

 

Icon CO2 neutral website English transparent.png

22.500 kvm psykiatri på Bispebjerg skal byde patienter og pårørende velkommen og skabe sikkerhed

I 2018 begynder byggeriet af Ny Psykiatri Bispebjerg, som kommer til at rumme 200 en-sengsstuer, akutmodtagelse og ETC klinik. Rådgiverholdet bag byggeriet til 600 millioner kr. består af Friis & Moltke og PLH Arkitekter med underrådgiverne Søren Jensen A/S, SINTEF og Møller & Grønborg. Byggeriet skal imødekomme flere forskellige krav: dels er det vigtigt, at både patienter og pårørende føler sig velkomne og hverken bliver stigmatiseret eller pakket ind – dels skal sikkerheden være i top for at skabe tryghed omkring den lille del af patienterne, som kan være udadreagerende. Dette skaber udfordringer for arkitekterne, der må skabe mulighed for, at personalet kan løbe til fra flere afsnit i tilfælde af alarm, at der er sikkerhedssluser og flere døre i hvert rum, men også at naturen er helt tæt på byggeriet, og at patienterne selv kan søge rolige omgivelser, fx sanserum. Læs mere her

Rekordhøj ejendomshandel i 2017

Cushman & Wakefield Red har som den første erhvervsmægler data klar for det forgangne år, og tallene viser, at 2017 satte rekord med samlede ejendomshandler for 92 mia. kr. Der er tale om en stigning på 35%, hvor 56% af handlerne er sket med udenlandske investorer. Inden for industri- og logistikejendomme er den udenlandske andel oppe på 84%. Også inden for hotelejendomme er den udenlandske dominans tydelig. Stigningen gælder dog kun uden for hovedstaden. Mens den samlede transaktionsvolumen i Aarhus, Odense og Aalborg var den højeste registrerede siden 2013, er transaktionsvolumenet i hovedstadsområdet faldet fra 21,4 mia. kr. i 2016 til 19,6 mia. kr. i 2017. Læs mere her

12.610 kvm kontor- og industriejendom i Skovlunde solgt til CapMan Nordic

CapMan Nordic Property Income Fund ("CMNPI") har købt Cool Grays 12.610 kvm produktionsejendom og hovedkontor i Skovlunde. Salget er formidlet af TrueMarketValue. Ejendommen, som er beliggende på Tonsbakken 12, indeholder kontor, lager og produktionslokaler, og den er beliggende med god adgang til hele Storkøbenhavn. - Vi er meget begejstrede for denne investering i Danmark. Ejendommen har et stærkt langsigtet cash flow og passer godt ind i fondens investeringsstrategi. Beliggenheden tæt på København er god og ejendommen er moderne og fleksibel, udtaler Peter Gill, investeringsdirektør for CapMan Real Estate. TrueMarketValue mener også, at handlen er en win-win for begge parter. Læs mere her

Pandora vil åbne 200 nye butikker om året

Tirsdag præsenterede Pandora A/S deres strategi frem mod 2022 for aktieanalytikere, investorer og medier ved selskabets kapitalmarkedsdag i København. Strategien indebærer både bedre fart i onlinesalget og en stor øgning af antallet af butikker, som Pandora selv vil drive. Derved vil antallet af butikker nå op på 3500 i 2022, hvor det nuværende antal butikker er 2450. Desuden venter Pandora at kunne øge salget med en faktor to, når de går fra at sælge engros til at sælge direkte til kunderne. Læs mere her

Analyse: God beliggenhed og spændende lokaler er vigtigt for virksomheder

Når virksomheder søger nye lokaler, går de efter eksklusive kontorlokaler. Det er en af konklusionerne i EDC Erhvervs årlige forventningsanalyse. Analysen viser, at 48% af virksomheder overvejer at flytte – en stigning på 4% i forhold til 2016. At så mange virksomheder ønsker at flytte skyldes økonomisk fremgang, og virksomhederne efterspørger både mere plads og mere eksklusive lokaler. Efterspørgslen er så stor, at der ifølge mæglervirksomheden Colliers International er behov for at sætte i gang i nye projektbyggerier, særligt i Aarhus. Læs mere her

Antallet af ledige butikker stiger på Fyn

Efter halvandet års fremgang er udviklingen vendt, og antallet af ledige kvadratmeter i detailhandlen stiger på Fyn. Derved går det den forkerte vej i forhold til resten af landet, hvor udviklingen har været mere jævn. Det er især uden for Odense, at man finder de tomme lokaler. En del af forklaringen kan findes i lukningen af Kiwi-kæden. Selvom Netto har overtaget en del af lejemålene, står der stadig mange tusind kvadratmeter tomme i de tidligere Kiwi-butikker. En anden forklaring er den stigende internethandel. Læs mere her

Så er der nyt i ikonisk Arne Jacobsen højhus

For kort tid siden genåbnede bistroen Café Royal. På trods af, at navnet er det samme, er konceptet og lokalerne helt nyt. Det bygger på ordet ”hygge” og skal være en mellemting mellem noget traditionelt og moderne både i indretningen og menuen. Den ligger i Danmarks første højhus Radisson Blu Royal, der er tegnet af den anerkendte arkitekt Arne Jacobsen. Både de fysiske rammer og menukortet er med inspiration fra Arne Jacobsen. Find hele artiklen på AOK.dk.

Global café-kæde åbnes i København

Danske og udenlandske rejsende kan fra juli måned i år se frem til en ny international mad-kæde. Når Kastrup Lufthavn til sommer slår dørene op for den nye Terminal 2, så er en af de spisesteder, der venter de rejsende den britiske sandwich-kæde Pret A Manger. Det er den første butik kæden lancerer i Norden. Dette på trods af, at kæden har mere end 500 butikker på verdensplan lige fra London til Hong Kong. Udover sandwich tilbyder kæden også supper, baguettes, wraps, morgenbrød og kaffe. Læs mere her.

Aalborg: HTX rykker til centrum

Aalborg Tekniske Gymnasium har lejet lokaler i det centrale Aalborg. Der er tale om Friis på Nytorv, der nu står overfor en del ombygning for at huse en stor del af eleverne på en af Danmarks største tekniske gymnasier. Dette vil være en samling af skolen, der tidligere lå på forskellige adresser. Den nye adresse vil give 1200 kvadratmeter ekstra plads, hvilket der er også er brug for. De seneste 10 år er antallet af HTX-studerende på uddannelsespladsen fordoblet i takt med efterspørgslen fra erhvervslivet. Målet med den nye adresse er at gøre skolen mere attraktiv, så der fremover vil komme endnu flere studerende til. Ombygningen burde stå klar i år, når de studerende starter efter sommerferien. Vil du læse mere om flytningen så klik her.

Nyt til Facebooks fynske naboer

Det er i dag præcis et år siden Facebook officielt annoncerede, de ville komme til Odense med et stort datacenter. Siden da, har mængden af information, der er sluppet ud om byggeriet og det efterfølgende projekt været minimal. En af de få informationer Odenses borgere er blevet oplyst om er, at der skal bygges 23 meter i højden, og at overskudsvarmen fra det færdige datacenter eftersigne skal ende hos de fynske fjernvarmeforbrugere. For at oplyse borgere og nysgerrige på den anden side af hækken, bliver der fredag d. 19/1 afholdt et møde med udgangspunkt i alle de ubesvarede spørgsmål om det kommende datacenter.  Facebook stiller ikke selv op, men mødet afholdes hos en af de nærmeste naboer, hvor der er frit udsyn til den aktive byggeplads. Til mødet vil en gruppe personer, der vil give deres bud på, hvad der foregår hos den nye nabo. Læse mere om datacenteret eller tilmeld dig her.